Irland 1

Er du nysgerrig efter at vide, hvordan ungeliv leves i andre lande?

Vil du forstå verdenen bedre og finde ud af, hvordan du selv passer ind i den?

Og har du lyst til at rejse sammen med andre? AGU International passer godt til dig, der gerne vil blive bedre til almene fag og samtidig arbejde med temaer, der er vigtige, uanset hvor i verdenen man bor. Som elev på AGU International kommer du ud at rejse på besøg hos partnerskoler rundtom i Europa sammen med dit hold og lærere. I bliver også værter for genbesøg her i Danmark. I undervisningen arbejder I med temaer som f.eks. klima, rettigheder, madkultur og verdensmål. Samtidig lærer I almene fag som f.eks. dansk, engelsk og matematik.

AGU International er holdet for dig, der er nysgerrig efter at vide, hvordan ungeliv leves i andre lande. Et godt valg, hvis du gerne vil øge dit niveau i almene fag som f.eks. dansk eller samfundsfag og samtidig undersøge din plads i verdenen som en del at et større fællesskab.

 

AGU International tilbydes på FGU-skolen i Faxe.

Uddannelser som AGU International kan pege hen imod:

  • HF
  • Almen studentereksamen (STX)
  • Erhvervsfaglig studentereksmane (EUX)
  • Højere Handelseksamen (HHX)

Vil du vide mere om udlandsophold?

Læs om udlandsophold