Efter år med ensomhed fandt Joey fællesskab på FGU’s e-sportlinje

I FGU’s computerlokale fandt Joey et fællesskab, der trak ham ud af depressionen og ind i et liv med masser af venner

Skrevet af Emma Inge Hansen

Da Joey begyndte på FGU, havde han ramt bunden. Ensomhed og depression havde fulgt ham gennem barndommen, og som 20-årig sad han hos lægen og fortalte, at han havde selvmordstanker.

Tre måneder senere fik han diagnosen autisme – og en ny begyndelse.

Et liv i ensomhed

Joey voksede op med følelsen af at stå udenfor. Han havde svært ved at aflæse sociale signaler og havde få venner.

“Helt fra starten af folkeskolen var jeg dårlig til at socialisere. Jeg kunne ikke læse de små clues. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle være mig selv,” fortæller han.

Han isolerede sig selv mere og mere og blev gradvis mere ulykkelig. “Nogle gange sad jeg på forreste række og græd, med lag på lag af snot på ærmet. Men lærerne ignorerede mig.”

I udskolingen fandt han et vist fodfæste på en medielinje, hvor gaming blev en fælles interesse. Men efter 9. klasse fulgte nye nedture. Han måtte drop ud af gymnasiet, et job på McDonald’s sluttede brat, og et kærestebrud gjorde ham mere alene end nogensinde.

“Jeg havde mine online venner, og dem er jeg stadig venner med i dag. Men det er ikke det samme som at have venner i den virkelige verden,” siger han.

Vendepunktet

Da Joey opsøgte lægen og fortalte om sine selvmordstanker, blev han hurtigt udredt. Diagnosen autisme førte ham til kommunen, som endte med at sende ham til FGU-skolen i Faxe.

“De foreslog først, at jeg startede i skole igen. Det havde jeg ikke lyst til, for jeg har altid haft det svært med skolen. Så foreslog de FGU, fordi der var flere folk ligesom mig.”

Han begyndte kort på byggeholdet, men skiftede hurtigt til e-sportslinjen.

“Jeg har været gamer, så længe jeg kan huske. Alle de folk, jeg mødte på E-sport, var præcis ligesom mig. De havde selvfølgelig også deres egne problemer, men de var søde mennesker,” siger Joey.

Et fællesskab, der holder

På e-sportsholdet oplevede han noget, han sjældent havde oplevet før: at blive inviteret ind.

“Jeg oplevede at blive ægte inviteret ind i fællesskabet. Man bliver inviteret flere gange. Og det fortsætter ud i fremtiden,” fortæller han.

Det startede, da en besked fra en holdkammerat tikkede ind, hvor han blev spurgt, om han ville være med i et spil. Siden blev han en del af en gruppe, der ofte tilbringer tid sammen.

“De venner, jeg fik sidste og forrige semester, ses jeg stadig med. Vi holder fester og ses mindst en gang om måneden,” siger han, der netop er i gang med at arrangere en halloweenfest for sit gamle e-sporthold.

Flere venner, end han kan nå at se

I dag går Joey på AGU-linjen, hvor han arbejder på at blive bedre til matematik, fordi han drømmer om at arbejde i IT-branchen.

Men det vigtigste er fællesskabet, der blev skabt i computerrummet mellem eleverne på e-sportsholdet.

“Nu har jeg et helt netværk af venner udover Midt- og Østsjælland. Jeg er nået til et punkt, hvor det næsten føles som om, jeg har for mange venner: et par stykker fra 9. klasse, adskillige online venner og alle mine venner fra FGU.
Det er mange relationer at vedligeholde, men det gør det også mere spændende, når man endelig ser nogen, man ikke har set i uger eller måneder,” siger Joey.