Udgivet d. 29. juni 2026
Skole havde aldrig været Marks stærke side. Han havde svært ved at se meningen med at sidde foran en computer eller et stykke papir dagen lang, og allerede som teenager var han overbevist om, at uddannelse ikke var noget for ham. – Indtil jeg blev 18 år, sagde jeg altid, at jeg aldrig skulle have en uddannelse. Derfor var det heller ikke en stor karriereplan, der førte ham til FGU. Han skulle, som han selv siger, “bare lave et eller andet”. På FGU-skolen i Faxe blev han introduceret til køkkenfaget, og her oplevede han for første gang en undervisningsform, der gav mening for ham. I stedet for at sidde stille hele dagen arbejdede han med hænderne, indgik i et fællesskab og begyndte langsomt at opdage sine egne styrker. Selv beskriver han mødet med køkkenfaget som en øjenåbner. – Jeg har altid været i tvivl om, hvad jeg egentlig var god til. Men i køkkenet fandt jeg ud af, at hvis man lærer grundteknikkerne, så kan man bygge videre på dem og lære alt muligt. Interessen for faget voksede hurtigt, og kort efter skiftede Mark til FGU-skolen i Ringsted, hvor han blev lærling på Mad & Ernæring. Det blev begyndelsen på den uddannelsesrejse, der siden førte ham videre til både en cateruddannelse og en kokkeuddannelse. Men det var ikke kun arbejdet i køkkenet, der gjorde forskellen. Relationerne kom til at betyde mindst lige så meget. For Mark blev relationen til Christian, der var faglærer på holdet, et vendepunkt. For første gang oplevede han, at en voksen troede på ham og så muligheder frem for begrænsninger. – Jeg tror, det handlede om, at der var en, der troede på mig. Der var faktisk en, som så noget i mig. Den relation blev starten på en personlig forandring. Mark begyndte at tage mere ansvar, fandt glæde ved hverdagen og fik gradvist ændret sine vaner. – Jeg fik lidt ansvar, og det ændrede hele min tilgang til livet. Han peger selv på, at de faste rammer på FGU fik stor betydning. – Kæft, noget stabilitet er vigtigt. Selv på de værste dage. Når man kommer til tiden, så skal det nok gå det hele. De vaner og den stabilitet tog han med sig videre i sin uddannelse. Mark gennemførte sin lærlingetid på FGU-skolen i Ringsted, og afsluttede sin uddannelse som cater i foråret 2024. Men allerede inden han stod med sit svendebrev, havde han lagt næste plan. Han ville videreuddanne sig til kok. Efter cateruddannelsen søgte han derfor ind på Hotel- og Restaurantskolen, hvor han – på lige fod med alle andre elever – netop har afsluttet kokkeuddannelsen. Noget af det, han er allermest stolt af, handler ikke kun om selve uddannelsen. Det handler om den udvikling, han har været igennem. Fra at have svært ved at se meningen med skole og kæmpe med sit fremmøde, har han gennemført kokkeuddannelsen med stort set intet fravær. – Det er helt chokerende for mig. Jeg har altid været så ligeglad med alt sådan noget. For Mark er det et bevis på, hvor meget han har flyttet sig – både fagligt og personligt. Nu venter arbejdslivet som kok, hvor han først skal samle erfaring. Men drømmen stopper ikke der. På sigt vil han gerne vende tilbage til undervisningen. Ikke fordi han savner skolebænken, men fordi han selv har oplevet, hvor stor forskel én voksen kan gøre. På FGU fandt han en faglærer, der troede på ham, gav ham ansvar og hjalp ham med at finde en retning. Den oplevelse vil han gerne give videre til andre unge. – Jeg vil gerne hjælpe andre unge med at få det bedre med sig selv, ligesom jeg selv fik det dengang. Han håber også, at andre unge kan spejle sig i hans historie. – Selvom man føler, at det hele er noget lort, og man tænker, at man aldrig bliver til noget, så kan der komme en mulighed, som ændrer hele ens liv. Om nogle år håber Mark at vende tilbage til et køkken – ikke som elev eller kok, men som underviser. For Mark ved om nogen, hvor stor en forskel det kan gøre, når bare én person tror på én. Han vil gerne være den voksne, der ser potentialet i en ung, som måske endnu ikke selv kan få øje på det.Da nogen troede på ham
En uddannelse blev til to
Nu vil han give det videre