Mobning og mistro prægede Isabellas skoletid efter hendes fars død. På FGU fandt hun nye venner, en lærer hun kunne stole på – og vejen til en fremtid som autolakerer.
Skrevet af Emma Inge Hansen
Da Isabella mistede sin far, mistede hun også tilliden til skolen og klassekammeraterne.
Først på FGU-skolen i Ringsted lærte hun igen at stole på andre mennesker og at tro på, at det hele nok skal gå.
Mobbet med sin fars død
”Helt fra de små klasser blev jeg mobbet i folkeskolen. Min far døde, da jeg gik i 3. klasse. Det brugte de andre imod mig. De sagde, at jeg troede, at jeg var noget, fordi min far var død,” fortæller Isabella.
Samtidig med at Isabellas far døde, satte lærerne fokus på døden i undervisningen. Det betød, at klassekammeraterne følte, hun fik særlig opmærksomhed. Hen ad vejen blev mobningen værre, og i 8. og 9. klasse var Isabella ofte væk fra timerne.
”Min tid i folkeskolen betød, at jeg blev mistroisk overfor andre mennesker. Jeg fik en følelse af, at jeg ikke kunne stole på nogen. Jeg troede, at jeg ikke ville blive til noget, for det var det, jeg altid havde fået at vide af mine lærere,” siger hun og tilføjer:
”Indtil jeg kom på FGU, hvor Kristina overbeviste mig om noget andet.”
En lærer, der lytter
På værkstedslinjen Skøn & Velvære i Ringsted mødte Isabella sin lærer Kristina.
”Hun har hjulpet mig virkelig meget. Hun lytter, og hun er der. Vi kaldte hendes vores mor og vores veninde. Hun var ikke bare vores lærer. Hun var meget mere end det,” siger Isabella.
Med Kristinas støtte kom Isabella i praktik som autolakerer på MK Autolakering i Holbæk.
Fra skepsis til succes
I starten var hun skeptisk over at skulle væk fra de trygge rammer på FGU, men hun gav praktikken en chance.
”Da jeg kom derud, havde jeg det rigtig godt. Det er et godt værksted. Min chef er supersød, og der er et godt sammenhold. Det viste mig, at mennesker ikke er så farlige, som man kan tro og forestille sig oppe i hovedet.”
Efter praktikken blev Isabella optaget på uddannelsen som autolakerer og har i dag fået læreplads på samme værksted, hvor hun var i praktik gennem FGU.
En ny begyndelse
”FGU har hjulpet mig fra et mørkt sted hen til et meget lysere sted. Jeg er meget mere åben for nye ting,” siger hun.
Veninderne på skolen betød også meget, understreger Isabella.
”Jeg fik nogen gode veninder. Nogen jeg kunne være mig selv med. Min bedste veninde hjalp mig meget. Hun hjalp mig med at farve mit hår og lave mig til min egen person, den jeg rigtig er,” siger Isabella.
”Jeg er sød og åben og går min egen vej. Jeg er ikke ligesom alle de andre gymnasiepiger. Jeg kan godt finde på at have pels på mit tøj, farve mit har og at gå med lange vipper,” uddyber hun.
I dag har Isabella et råd til andre unge, der står samme sted, som hun selv gjorde:
”Giv det en chance og overbevis dig selvom om, at det nok skal blive godt igen, selvom det er svært.”