Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)

Pil ned

STU i Køge

Din udvikling i centrum

Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) er et 3-årigt uddannelsestilbud til unge mellem 16 og 25 år med særlige behov. Uddannelsen er individuelt tilpasset og målrettet dig, der pga. et handicap eller psykisk sårbarhed ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse.

FGU-skolen i Køge udbyder vi STU. Som STU-elev bliver du mødt, som den du er. Vi tager udgangspunkt i dine interesser, og vi finder sammen ud af, hvad du er god til. Vi hjælper dig med at blive bedre til det, du allerede kan og til at finde glæden ved at lære nyt, også når det gælder det, du er mindre god til. Hos os er din personlige udvikling i centrum.

Kontakt vores STU-undervisere, hvis du vil vide mere.

Jane Rosenkilde
Jane Rosenkilde

STU-underviser, Køge

Telefon nr.: 42 13 53 10

E-mail: jr@fgumidt.dk

Pia Jane Jensen
Pia Jane Jensen

STU-underviser, Køge

Telefon nr.: 20 28 97 63

E-mail: pjj@fgumidt.dk

Søren Gaedt
Søren Gaedt

STU-Underviser, Køge

Telefon nr.: 29 40 42 39

E-mail: sga@fgumidt.dk

No results found.

Elementer i STU

STU består af forskellige elementer individuelt sammensat i din personlige uddannelsesplan.

Produktion og praksis

Som STU-elev har du mulighed for at komme i intern praktik på FGU-skolens mange spændende værksteder. På den måde får du prøvet kræfter med produktion og praksis i trygge rammer.

Du bruger dine hænder og lærer om forskellige faglige temaer på værkstedslinjerne Omsorg & Sundhed, Mad & Ernæring, Byg, Bolig og Anlæg, Gartneriet, Smeden, ServiceDesk, UpDezine eller SMUK.

Teori og almene fag

Som STU-elev har du mulighed for at styrke dine kompetencer i teori og almene fag som f.eks. dansk og matematik. Hos os lærer du de almene fag på nye måder og med udgangspunkt i praksis.

Det betyder, at du f.eks. lærer om skriftsproget ved at skrive en indkøbsseddel eller om matematiske beregninger ved at måle mængden af ingredienser, du skal bruge til at bage en kage i STU-køkkenet.

Botræning

På STU arbejder vi med det, vi kalder botræning. Vores STU-elever har sammen med deres undervisere indrettet en lille lejlighed med eget køkken og bad.

Vi kalder det STU-huset. Her træner vi alle de færdigheder, det kræver at bo i eget hjem herunder at handle, lave mad, vaske tøj, indrette sig, rydde op, lægge et budget mv.

Vi arbejder også med at skabe et indholdsrigt og meningsfuldt fritidsliv, hvor det at være fysisk aktiv og indgå i sociale relationer styrker både krop og psyke. Motion, ture ud i naturen og sociale aktiviteter, der styrker sammenholdet, indgår derfor også som del af botræningen.

Studieture

Som STU-elev kommer du med på studieture. Vi finder sammen ud af, hvad vi kunne tænke os at opleve og hjælpes ad med at planlægge turene. Studieturene er en god adspredelse fra undervisningen på skolen, og de giver os nogle fælles oplevelser at tale om, der styrker sammenholdet og de sociale relationer.

Praktik

Måske ved du ikke rigtig, hvilken vej du skal gå efter din tid som STU-elev? Måske ved du heller ikke helt, hvad dine ressourcer rækker til? Med et praktikophold i en virksomhed kan du afprøve et erhverv og prøve dig selv af i virkeligheden. Vi hjælper dig med at finde en praktikplads, hvor du i trygge rammer kan blive afklaret om dine fremtidige muligheder. Alternativt kan du komme i intern praktik på et af FGU-skolens værksteder.

Personlig udvikling

Din udvikling er det vigtigste under dit STU-forløb. Vi støtter dig i at udvikle dig fagligt, socialt og personligt. Hos os møder du andre unge som dig selv. Du indgår i et trygt læringsmiljø og bliver en del af et stærkt fællesskab på et lille hold af elever. I trygge rammer kan du udvikle dig i dit eget tempo. Hos os står STU ikke kun for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, men også for Sammenhold, Trivsel og Udvikling.

Vores tilgang til STU

På FGU-skolen i Køge har vi mange års erfaring med at tilrettelægge STU-forløb for unge med fysiske og psykiske udfordringer. Vi skræddersyr dit STU-forløb med udgangspunkt i dine forudsætninger, behov og interesser, og vi følger din udvikling tæt.

Som FGU-institution har vi mulighed for at tilbyde dig en praksisnær undervisning og interne praktikker på skolens mange værksteder. Det kan styrke dine kompetencer og bygge bro til efterfølgende forberedende grunduddannelse (FGU) eller beskæftigelse.

Din trivsel er en forudsætning for læring. Vi arbejder derfor med at skabe stærke fællesskaber, og vi har løbende samtaler med dig om, hvordan det går, så vi kan støtte dig bedst muligt i din udvikling.

Fra STU til FGU

Når du har gennemført din STU, vurderer din kommunale vejleder, om det vil give god mening for dig at fortsætte som elev på den forberedende grunduddannelse (FGU). Hos os har du mulighed for en god brobygning i kendte og trygge rammer.

Du kender allerede skolen og mange af de mennesker, der som dig har deres daglige gang her. FGU er en forberedende grunduddannelse på op til to år, der styrker dine faglige, personlige og sociale kompetencer, så du kan komme videre i job eller ungdomsuddannelse.

Uanset hvad du skal efter dit STU-forløb, så arbejder vi med din udvikling ud fra de mål, der er formuleret i din personlige uddannelsesplan.

Sådan bliver du STU-elev

For at blive STU-elev, skal du først tale med en kommunal vejleder. Vejlederen vurderer, om STU er det rette for dig. Bliver du visiteret til en STU, inviterer vi dig og din kommunale vejleder til et opstartsmøde. Uanset om du er visiteret til en STU eller ej, er du altid velkommen til at kontakte os for at lave en aftale om et besøg.

NB! Vi udbyder pt. kun særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) på FGU-skolen i Køge.

Test om STU er noget for dig

Vil du gerne teste, om STU er noget for dig, kan vi tilbyde dig et praktikophold af tre dages varighed. I løbet af de tre dage kan du få en fornemmelse af, hvordan hverdagen som STU-elev på FGU-skolen ser ud, og du kan få en rundvisning på skolen, se værkstederne og møde de andre STU-elever.

Gå i gang, når du er klar

Vi har løbende optag på STU. Når du påbegynder din STU, tilrettelægger vi en individuel uddannelsesplan sammen med dig, der beskriver de mål, vi sammen arbejder mod under din uddannelse.

Årshjul

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er STU?

STU er et visiteret uddannelsesforløb målrettet unge under 25 år, der ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse, selv om den unge modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk støtte.

Hvem er i målgruppen for STU?

STU er et uddannelsestilbud til unge mellem 16 og 25 år med særlige behov.

Hvad er forskellen på FGU og STU?

Forskellen mellem STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) og FGU (Forberedende Grunduddannelse) ligger primært i deres målgrupper og formål.

STU er rettet mod unge under 25 år med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre andre ungdomsuddannelser. Formålet er at give den unge kompetencer til et selvstændigt og aktivt voksenliv herunder forudsætninger for videre uddannelse eller beskæftigelse.

FGU er rettet mod unge under 25 år, som ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse og heller ikke er i beskæftigelse, og som har brug for en forberedende indsast.

Er STU en kompetencegivende uddannelse?

STU er ikke formelt kompetencegivende til videre uddannelse eller erhverv. Den har til formål at hjælpe unge med særlige behov til at opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet.

Hvad kan man blive med en STU?

Efter afslutning af STU kan din kommunale vejleder overveje, om FGU er et passende næste skridt for dig. Hos FGU får du mulighed for en glidende overgang med fokus på at styrke dine faglige, personlige og sociale kompetencer, uanset om du sigter mod job eller videre uddannelse.

Hvad får man udbetalt på en STU?

Det er kommunen, der står for udbetalingen, når du er STU-elev.

Hvor længe kan man være på en STU?

Den særligt tilrettelagte uddannelse er et 3-årigt forløb.

Hvad er et STU-forløb?

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) er et 3-årigt tilbud til unge med særlige behov mellem 16 og 25 år, der ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse på grund af handicap eller psykisk sårbarhed.

Uddannelsen er individuelt tilpasset og fokuserer på personlig udvikling, praktiske færdigheder, teoretisk undervisning og botræning, hvor eleverne også deltager i studieture og praktikophold for at afklare fremtidige muligheder